Det kan være svært at få genstridigt skidt og snavs fra bradepanden, men heldigvis findes der et par gode husråd, som nemt kan afhjælpe dig med problemet. Herunder kan du læse et par gode råd til nem og effektiv rengøring af bradepande.
Når det kommer til rengøring af bradepander, kan det både være en tidskrævende og irriterende opgave, at få alt skidtet af med knofedt. Heldigvis findes der et par effektive metoder til rengøring af bradepander, som du nemt kan benytte. Herunder guider vi dig igennem nogle af de bedste tricks, til effektiv rengøring af bradepander.
Rengøring af bradepande med brun sæbe
Med en omgang brun sæbe på bradepanden, kan du nemt og effektivt fjerne genstridigt skidt og snavs, som over tiden, har brændt sig godt fast i bradepanden. Det eneste det kræver er en omgang god gammeldags, tyktflydende brun sæbe, tid, og en affaldssæk. Herunder vil vi trin for trin, guide dig igennem hvordan du får bugt med skidtet.
Rengøring af bradepande med brun sæbe:
- Start med at smøre et godt lag brun sæbe ud over hele bradepanden. Sørg for at bradepanden bliver smurt helt ind i brun sæbe.
- Herefter tager du en affaldssæk eller pose, og lægger bradepanden ned i. Sørg for at posen slutter helt tæt omkring bradepanden.
- Lad bradepanden stå og ‘trække’ i et omkring et døgns tid. Det er vigtigt at den brune sæbe får lov til at trænge godt ind i alt skidtet.
- Næste dag tager du bradepanden op af posen, og skrubber den godt og grundigt med vand og opvaskemiddel. Brug gerne en god børste eller en grov skuresvamp til at få det mest genstridige snavs væk.
- Sørg for at vaske bradepanden ordentligt af, således du ikke risikerer at bradepanden afgiver dampe fra den brune sæbe, næste gang den benyttes.
Når du har fulgt disse trin, vil du nemt og effektivt kunne få bradepanderne rene igen. Husk at det er vigtigt, at du får vasket bradepanden ordentlig af, så der ikke er rester tilbage af den brune sæbe. Skulle dettes trick ikke virke for dig, så har vi heldigvis flere tips og tricks i ærmet, som du kan prøve at benytte.
Rengøring af bradepande med natron og eddike
Et andet godt trick, til rengøring af bradepander, er ved hjælp af kombinationen af natron og eddike. Her handler det om at lave en såkaldt ‘pasta’ ud af de to ingredienser, som man efterfølgende smører ud over bradepanden, og lader det stå og trække. Efter lidt tid, kan du rengøre bradepanderne med en skuresvamp.
Rengøring af bradepande med natron og eddike:
- Lav en pasta, bestående af 10 spsk natron, 4 spsk eddike, og 4 spsk varmt vand. Sørg for at blande ingredienserne godt sammen, konsistensen skal gerne ende med at være en cremet ‘pasta’.
- Smør bradepanden godt ind i den hjemmelavede pasta, og lad det trække i mindst 4 timer for at det virker, gerne mere.
- Når kombinationen af natron og eddike har fået lov til at stå og virke, kan du skrubbe bradepanden ren med varmt vand og en god skuresvamp.
- Sørg for at skrubbe bradepanden godt og grundigt af, således du får alt det genstridige skidt og snavs med fra bradepanden.
- Herefter kan du skylle din bradepande af med varmt vand, og se hvordan kombinationen af natron og eddike har løsnet alt skidtet.
Denne metode er faktisk ret effektiv, da kombinationen af eddike og natron går ind og skaber en kemisk reaktion, der gør det let at fjerne det genstridige skidt og snavs fra bradepanden. Skulle disse to metoder ikke virke, kan du prøver kræfter af med en noget mere effektiv og hidsig metode, med salmiakspiritus.
Rengøring af bradepande med salmiakspiritus
Hvis dine bradepander stadig ikke er rene, efter du har prøvet tricket med brun sæbe, kommer der her et råd, som helt sikkert vil afhjælpe dig med problemet. Til denne metode skal du bruge tre-dobbelt salmiakspiritus, samt en affaldssæk. Det anbefales at benytte denne rengøringsmetode udendørs, da salmiakspiritussen afgiver giftige dampe.
Rengøring af bradepande med salmiakspiritus:
- Find din beskidte bradepande frem, og hæld et par spiseskefulde tredobbelt salmiakspiritus ned i den. Sørg for at smøre det godt ind, der hvor skidtet sidder.
- Læg din bradepande med salmiakspiritus ned i en affaldssæk, og sørg for at lukke den godt til. Det er vigtigt at affaldssækken slutter tæt om bradepanden, da salmiakspiritussen afgiver dampe, som hjælper med at rense alt skidtet af.
- Stil affaldssækken med bradepanden udenfor indtil næste dag, så salmiakspiritussen kan få lov til at stå og virke.
- Efter et døgns tid, tager du bradepanden op af affaldssækken, og skrubber den godt og grundigt. Brug gerne en god skuresvamp til at rengøre bradepanden med.
- Sørg for at rengøre bradepanden grundigt med varmt vand, således at du får alt skidtet og salmiakspiritussen af bradepanden.
Når du benytter denne metode, er det rigtig vigtigt, at du sørger for rengøre bradepanderne godt og grundigt med varmt vand bagefter. Salmiakspiritussen afgiver nemlig giftige dampe, som vi helst ikke vil have med ind i ovnen, når der skal tilberedes mad. Husk at benytte denne metode udendørs, da det kan give gener i luftvejene.
Der er ingen grund til at smide de gamle bradepander væk, før du har prøvet en af de disse effektive rengøringsmetoder. For selvom det kan virke som en umulig opgave med rengøring af bradepander, så er det altså muligt. Sørg for at bruge godt med knofedt i processen, og husk at metoden med salmiakspiritus skal foregå udendørs.